lørdag den 20. marts 2021

Stadig problemer med billeder

 Jeg har stadig problemer med at lægge billeder fra min iPhone og over på min Mac Book. Troede lige at problemet var blevet løst, men det er det så ikke og jeg skal have ringet til Supporten igen - det har jeg så ikke lige haft tid til - nu får vi se hvornår det bliver. Det er et irriterende problem som SKAL løses.

Jeg er lige gået igang med at strikke en ny trøje. Det er "Ribbed Jumber" fra Ventzel Knit - den er ikke sådan lige at gå til - har fundet ud af at der skal være total stilhed - ingen radio eller TV - det er fuld koncentration og nu er jeg endelig kommet over vendemaskerne og kan slappe af med bare at strikke. Jeg er sikker på den bliver flot. Har været noget skeptisk med de ærmer - men nu må den stå sin prøve, ellers er den en ommer. 

Jeg har købt noget ret lækkert garn hos Wadils - er helt vild med farverne og det er dejligt at strikke med og det er jo ret vigtigt. Det er helt fantastisk at modtage sådan en pakke og så kom den i går på en fredag, så har jeg hele weekenden til at komme godt igang med strikkeriet.

Vi har haft rigtig godt vejr hele ugen og det blev til 3 gange på golfbanen - det har været fantastisk igen at kommer derud og hygge sig med vennerne. Vi spiller stadig til vintregreens - og det er ikke særlig sjovt - men nu varer det nok ikke længe før banen igen ligner sig selv. Det kan vi så glæde os til.

Næste uge bliver noget hektisk. Mandag golf, tirsdag dækskifte til sommerdæk - måske skal jeg have helt nye dæk på og hvis det er tilfældet, skal det være helårsdæk, så jeg slipper for at skifte og have dæk på "hotel" hos mit værksted, det koster det hele og det er med at spare hvor man kan. Onsdag skal jeg til tandlæge og det foregår på Djursland, jeg har stadig min gamle tandlæge fra da jeg boede dernede. Jeg skulle også gerne i den forbindelse besøge min datter og svigersøn og så er der igen golf sidst på ugen. Der bliver så ikke lige så meget tid til at strikke - men nu må vi se. Jeg har i dag og i morgen - så der skulle jeg kunne nå at være kommet ret lang. 

Udenfor skinner solen og det er 8 grader - egentlig skulle jeg ud lidt, men det der strikketøj frister vist for meget. 


Det fylder godt på mit arbejdsbord


Et par lækre pakker


Modellen


Så er jeg igang


Min hyggelige arbejdsplads




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...