torsdag den 11. marts 2021

IT problemer

 Der har været ret stille herinde den sidste tid. Jeg har købt en ny iPhone og den er jeg rigtig glad for - men jeg har et kæmpe problem med at få lagt billeder fra iPhonen over på min Mac Book. Har prøvet alt muligt og haft kontakt til Appel Support - og de er rigtig flinke. Snakkede med dem for anden gang i dag og vi fik det til at fungere - dvs det gør det altså ikke mere - tilbage til samme problem. Så jeg må på den igen i morgen og se hvad vi så kan finde ud af. Jeg fik lagt billeder ind - man da jeg igen ville overføre billeder gik det galt. Nu må vi se hvad der sker.

Vi er nok ved at være lidt Corona-trætte - det er efterhånden svært at holde gejsten oppe. Håber virkelig at der snart sker noget. Vi har også haft et forfærdeligt vejr de sidste par dage - regn, slud og storm. Det er ikke et vejr man har lyst til at gå ud i. Derudover har jeg haft et uheld med en elektrisk hækkeklipper. Ville klippe mine lavendler og så kom jeg til at klippe mig i tommelfingeren. Til læge i stor hast og blev limet og fik en stivkrampevaccine. Det er nu 14 dage siden og det er først nu jeg kan begynde at bruge fingeren igen.

I mandags var jeg sammen med nogle golf-veninder en tur på Egholm. Vi kørte til Aalborg og tog færgen over til Egholm. Det var et rigtig godt vejr og vi havde madpakker med. Det var min første tur til Egholm, og hvor var der dejligt derovre. Det er en god erstatning når jeg nu ikke kunne spille golf. 



Egholm-trolden


I dag har jeg hjulpet min veninde Else med at rydde op i hendes kælderrum - bagefter lavede hun en lækker frokost til os og nu er jeg så hjemme igen. Aftensmaden bliver let i dag, jeg kan under ingen omstændigheder spise mere efter den frokost - måske en kop te og et stykke ristet brød senere på aftenen. 

Nu er det tid for lidt strik og en bog i ørerne - er igang med "Brobyggerne" - den er spændende.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...