søndag den 30. august 2020

Søndag den 30.8.20

Sommeren går på held. Den kølige luft mærkes selv om det er det skønneste vejr i dag. Indtil videre skinner solen fra en flot himmel og jeg skal til Sæby og spille golf i dag sammen med gode veninder.

Nu håber jeg bare at vejret holder og vi ikke får regn, det er nemlig ikke rart at spille golf i regnvejr, skulle jeg hilse og sige.

Det har været en travl uge med masser af golf og så har min søn haft fødselsdag. Vi var nede på 2takt og spise torsdag aften. Det var hyggeligt og vi fik dejlig mad. Vi var tidligt afsted og tidligt hjemme, det var jo hverdag og børnene skulle i seng og tidligt op fredag og i skole.

Jeg havde en helt afslappet dag i går - mit hus trængte til en kærlig hånd og det fik det. Fryseren blev afrimet, det var hårdt tiltrængt. Nu er der orden og overblik og det er jo helt rart.

En langsom start her søndag morgen og formiddag, jeg skal først spille i Sæby kl. 14.00 så der er tid til at blive klar i god ro og orden. Mit grej står stadig ude i klubben så det skal hentes på vejen.

Jeg købte nye golfsko i torsdags, det var hårdt tiltrængt. De gamle var fuldstændig slidt op indvendig og det er jo mange km vi går derude på banen, så det er fornuftigt med et par gode sko. Jeg har haft problemer med mine fødder, en hælespore har drillet og efter den tid troede jeg, at jeg kun kunne gå i Sketchers sko, men nu har jeg købt et par Ecco og har store forventninger til dem. De blev prøvet af i fredags og det tegner godt. 

Ha' en god søndag derude.

Morgenhygge i udestuen


Kaffe og lidt strik


Høstanemone i min gårdhave


Den smukkeste rose




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...