tirsdag den 1. september 2020

Tirsdag den 1. september 2020

 Det har været nogle rigtig fine dage med fantastisk godt vejr.

Søndag var vi 12 fra Singel-klubben som spillede i Sæby. Det så længe ud til at blive regn, men de sorte skyer gik i opløsning og det blev det fineste vejr. Efter runden spiste vi sammen - vejret var så dejligt at vi kunne sidde udenfor. En helt igennem dejlig dag.

Mandag var det golf med mandagsholdet. Vejret viste sig fra sin fineste side. Total vindstille og blå himmel - det blev en rigtig hyggelig tur.

I dag tirsdag har jeg spillet i Hvide Klit, sammen med min gode ven Jørgen fra Ørnehøj. Han skulle vurdere banen til Info-golf og jeg er med engang imellem. Hvide Klit er dejlig at spille - der var bare kø på banen i dag, men vejret var fantastisk og runden var rigtig god. Vi spiste lidt lækker mad bagefter inden vi kørte hver til sit.

Egentlig skulle jeg spille i morgen, men jeg har valgt at melde fra. Jeg bliver nødt til at have en slappe-dag inden vi skal spille dame-dag torsdag og fredag sammen med Hanne og Else, hvor vi skal aftale hvad vi skal have med til Læsø på mandag. Vi skal på vores årlige Læsø-tur, hvor vi spiller en runde golf og overnatter i Gurli og Evald´s sommerhus. Det plejer at være hyggeligt. Nu håber vi bare at vejret holder.

Fra runden i mandags


Hvide Klit i dag 1.9.20


Hvide Klit 1.9.20


Min golfbag


Hul 17 Hvide Klit 1-9.20


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Den 13. Marts 2025

 Hej herinde Jeg lever stadig og alt går godt. Det er bare ikke nemt at få tid til det hele. Det er ligesom bloggen  måske er blevet lidt um...