mandag den 1. juli 2019

Så er det sommer

Det er så ved at være længe siden jeg har været her inde - der er så mange andre ting som jeg brænder for og jeg tilbringer virkelig mange timer på golfbanen. Jeg elsker at være ude og når man går en runde golf er man ude i ca. 4 timer i godt selskab og i smukke omgivelser. Det er noget jeg holder virkelig meget af.

Der er sket en del siden jeg har været her inde sidst. Jeg har fejret rund fødselsdag og det var en frygtet, men rigtig dejlig dag. Famile og venner var inviteret til frokost i vores fælleshus og vi havde en rigtig hyggelig dag med lækker mad fra Bistroen i golfklubben.

Jeg fik mange dejlige gaver og en hel del penge, som jeg allerede har brugt, allesammen. Det er blevet til nye stole i mit køkken og nye lamper over køkkenbordet.

To nye lamper over køkkenbordet

4 skønne stole til køkkenet, man sidder godt i dem og de er også ret pæne



I dag startede ferien for mine børnebørn og de skulle så være hos mig den første uge, deres forældre har endnu ikke ferie.

Anton har så valgt at være et par dage i sommerhus med en af klassekammaraterne og det er en rigtig god ide. Ester var her i formiddags og skulle så også på besøg hos en klassekammerat.

Jeg selv har tillagt mig en hæslig forkølelse og da Ester var afleveret ved middagstid kørte jeg hjem og gik i seng og sov de meste af eftermiddagen. Jeg føler mig lidt mere frisk og er nu spændt på om jeg kan sove i nat. Jeg må bare håbe på det bedste.

En af dagene tar ungerne og jeg toget til Skagen. De synes det er så hyggeligt at køre i tog og der er en rigtig god skaterbane deroppe som Anton er vild med. så det må vi prøve. Jeg håber virkelig snart min forkølelse er ovre.

Håber det bliver en dejlig uge.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

28.2.2024 Endelig tørvejr og sol

 En dejlig dag at stå op til. Solen skinner og det regner ikke - hvilken lykke. Jeg skulle have været på golfbanen i dag. Veninderne og jeg ...