torsdag den 9. november 2017

November regn og rusk

Så der lige gået en måned - og uha som tiden suser afsted.

Der har været en del sygdom og passen børnebørn og jeg selv hoster nu på 3. uge. Hvis det ikke er væk på mandag - så må jeg besøge min læge og høre hvad han kan sige.....håber ikke det bliver tilfældet.

Det er ikke meget golf der er blevt spillet i de sidste mange uger. Det har regnet og regnet og alt er vådt og blødt. Vores golfbane har været meget lukket pga al vandet og på en måde har det været ok med mig. Jeg har gået med en dårlig hånd og den har så fået ro - selvom den stadig ikke er i orden.

Var hos lægen og blev sendt til røntgen - det eneste der kunne ses på billedet, var begyndende slidgigt i fire fingre - lige på nær den finger som jeg har ondt i.....hvad kan man så bruge det til.....ikke en fis.

Jeg pakker den ind i sportstape, når der er behov for det - og i går var vores bane åben og vi gik 9 huller i det skønneste vejr. Fingeren havde det nogenlunde - bare jeg passer på ikke at ramme jorden - og det er jo heller ikke meningen at man skal - man kan bare ikke være sikker på at slå det perfekte slag hver gang.

Det gik nu meget godt. Vi har en tid igen i morgen - hvis ellers der er vejr til det. I dag er det regn og rusk og sådan bliver sikket også i morgen. Vi får se.

I morgen er det Mortens Aften og det foregår som sædvanlig hos min søn og svigerdatter - hele familien - også dem fra Gug - kommer og det skal nok blive hyggeligt.

Jeg har lovet at lave citronfromage - det er noget alle kan li.

Jeg er iøvrigt blevet færdig med mit slumretæppe - det er et jeg har strikket på i laaaaang tid. Nu er det endelig færdig og jeg er tilfreds med resultatet. Tæppet skal ud til min datter i Gug - det har jeg for længe siden lovet, og jeg ved hun glæder sig til at få det med hjem i morgen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...