fredag den 6. marts 2026

Fredag den 6. marts 2026

 Så blev det weekend - ikke fordi det gør den store forskel når man er pensionist, men alligevel er det nu dejligt. Det skønne forårsvejr fortsætter og solen skinner fra en skyfri himmel og jeg nyder det i fulde drag.

Der har også været frost i nat, men nu er der dejlige plusgrader. Jeg har været tidlig oppe i dag. Har allerede været ude og vaske vinduer. De så helt forfærdelige ud, men nu nyder jeg at kunne se frit ud af vinduerne igen. 

Jeg fik ordnet min gårdhave i går. Der var en helt sæk visne blade og andet skrammel fra vinteren og nu ser det helt præsentabelt ud. Fik klippet min Klatrehortensia, den var blevet noget vild. Glæder mig til at ordne drivhuset, men det bliver ikke her i weekenden, det må vente lidt endnu.

Jeg har lovet Henning at hjælpe i hans have. Den trænger til en kærlig hånd og det vil jeg gerne hjælpe med. Ellers har vi ingen planer for weekenden - måske bare nyde det gode vejr og nogle gåture langs vandet. Det er heller ikke så dårligt. Lidt strikketøj er altid dejligt. Jeg er igang med at strikke Sweater no. 28. Håber den bliver god, den er ret hyggelig at strikke.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tirsdag den 10. marts 2026

 En ny uge truer - nej, det mener jeg ikke, den nye uge startede i går med en dejlig tur på golfbanen. Det var længe ventet. Vejret har læng...