Hvor ville det have været vidunderligt at gå en runde golf med veninderne - men det er udelukket i denne tid, hvor alt er lukket. Der kommer mange gode dage, når vi igen er ovenpå efter denne forfærdelige tid.
I går var jeg ude og cykle - skulle mødes med svigerdatter og børnebørn ved ishuset i Møllehuset. Vi gik så sammen op på Pikkerbakken - dvs Anton og Ester cyklede derop - nogle seje unger.
Pikkerbakken er et af mine yndlingssteder her i min hjemby, Frederikshavn. Op igennem skoven og så får man udsigten over hele byen, havnen og havet - fantastisk.
I dag tror jeg at det bliver en tur ud til stranden.
Pikkerbakken |
Frederikshavn set fra Pikkerbakken |
Ester på cykel op på Pikkerbakken |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar