onsdag den 28. marts 2018

Langt inde i det nye år

Man kan ikke sige der sker ret meget herinde. Det er nok fordi der sker nok i det virkelige liv.

Det er ligesom om Instagram har fået overtaget her hos mig. Det er så let og bekvemt og helt ukompliceret - det er bare lige et billede og et par tags og så er det bare det.

Egentlig er det lidt hyggeligt med bloggen - det er nok mest for min egen skyld og en slags dagbog og jeg tænker ofte på at nu må jeg tage mig sammen og få gang i den igen. Jeg prøver igen igen.

Tiden går så stærkt - den ene dag suser afsted med den anden.

Det har været en lang kold vinter og der har ikke rigtig været gang i golfspillet - jeg savner det meget.
Nu må det da snart blive forår, det kan da ikke blive ved med at være så koldt og i vejrudsigterne snakker de hele tiden om kulde og sne - KEDELIGT.

Nu er det påske og det er ikke vejr til udendørsaktivitet - overhovedet. Jeg har indkøbt æg som skal gemmes udenfor - til glæde for børnebørnene når de alle sammen kommer hjem på søndag.
Håber det bliver en hyggelig dag - med dejlig mad og godt humør.

Jeg skal have handlet ind i dag - det er vist lige op over. Jeg når det nok - det skal jeg.

Jeg længes meget efter at åbne døre og vinduer og finde havemøbler frem. Jeg har været så heldig at kunne sidde udenfor et par gange - indhyllet i vattæppe i læ for vind og vejr, med en kom kaffe - men ikke i længere tid ad gangen.

Jeg må afsted med min lange indkøbsliste - god dag til alle.


Lidt påskepynt ved fordøren

Påskeklokker ved min forterrasse

Min mors Aurikler i blomst

Vintergækkerne fryser

Den smukke Helleborius som jeg fik af Anette og John i efteråret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...