Fredag sidst på eftermiddagen var jeg i køkkenet, havde lige bagt franskbrød og var igang med en pizza, som vi skulle have til aften. Pludselig kommer Ester grædende ud i køkkenet og fortæller at hun har slugt en brik til et spil. Jeg vidste godt hvad det var for en brik, det var nemlig en Anton havde foræret mig, han ved jeg godt kan li sten og rav og den brik lignede et stykke rav. Den var ret stor ca. 11/2 cm i diameter og lidt buttet. Gode råd var dyre og hvad skulle man lige gøre......
Jeg ringede til lægevagten, var nr. 4 i køen og det varede ikke længe, inden jeg havde en rigtig sød kvindelig læge i røret. Jeg fortalte om mit problem og hun sagde at hun ville tale med en mave-tarm-læge og ringe tilbage. Der gik ca. 10 min og hun ringede. Jeg skulle køre til Hjørring Sygehus - Ester skulle røntgenfotograferes. Vi skulle henvende os i Modtagelsen.
Mig afsted med ungerne - skulle først lige have fat i en barnestol til bilen og benzin på - men det klarede vi. Der var heldigvis ikke rigtig noget trafik på vejen. En parkeringsplads meget tæt på indgangen til Sygehuset fik vi også og så afsted for at finde Modtagelsen. Der var mange mennesker som sad og ventede - jeg henvendte mig ved skanken og fortalte om hvem vi var og de smilede og var mægtig søde - de stod og ventede på os. Den ene sygeplejerske/sygehjælper eller hvad hun nu var, fulgte os til røntgenafdelingen - der gik 5 min. og vi blev kaldt ind. Der blev taget billeder og Ester var bare så sej. Tilbage til Modtagelsen og vi fik at vide, at der ville komme en læge og snakke med os. Der gik ikke mange minutter før en sød kvindelig læge kom og snakkede med os. Hun havde set billederne og ville lige have en anden læge ind over og hun ville vende tilbage om lidt. 5 min senere kom hun tilbage. Vi kunne køre hjem og hvis ikke brikken er kommet naturligt ud i løbet af 5 dage - skal Ester røntgenfotograferes igen og de vil tage stilling til hvad der videre skal ske.
Det var en fantastisk oplevelse - jeg føler mig så godt behandlet - der var stort set ingen ventetid og alle var bare så venlige. En stor ros til både lægevagten og Modtagelsen på Hjørring Sygehus. Der var ikke gået 2 timer da vi kom tilbage til Frederikshavn og en urolig og lidt bange farmor kunne tage det roligt.
Flot maleri på Hjørring Sygehus. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar